Bygning af Pandero Cuadrado de Peñaparda
Lige siden jeg hørte Kepa Junkera og hans gruppe af spanske percussionister ved navn Sorginak, har jeg været helt fanget af lyden af den spanske musikalske folkekultur - især den store percussiontradition. Der kommer en baggrundpost om dette senere.
For et par uger siden var jeg så heldig at have et par timer i selskab med den fantastiske spanske trommeslager og percussionist Borja Barrueta, hvor vi nørde igennem på de helt høje nagler. Jeg havde længe været fascineret af en bestemt spansk firkantet rammetromme, som jeg havde haft utrolig svært ved at google mig frem til. Men Borja vise mig ikke bare, hvad det var for en tromme, men fortalte mig, hvordan jeg kunne bygge en selv.
Men først lidt baggrund om rammetrommen
Rammetrommer er kendt over hele verden og er karakteriserede ved deres simple princip: en membran (ofte et dyreskind) strukket ud over en stiv ramme (ofte af træ).
Men i en lille landsby ved navn Peñaparda i Salamanca i Spanien - og kun her- laver de firkantede rammetrommer. Jeg har hørt historierne om den firkantede rammetrommens vandring fra Caribiens slavekulturer til vestafrikansk trommekultur igennem repatriosering i 1800tallet. Og man kunne få den tanke, at traditionen med de firkantede rammetrommer i Caribien i første omgang kom med de spanske kolonialister, hvoraf et par stykker nok har været fra Peñaparda.
Trommen eller panderoen, som den kaldes, bruges af kvinderne som eget akkompagnement til brugssange om hverdagens gøremål, errindringssange om begivenheder i fortiden og til smædesange om naboerne. Det er en hverdagstradition, som udelukkende. er kvindernes. Den spilles med en meget tyk stik eller kort kæp, og har en beslægtet firkantet rammetromme, som spilles med hænderne nedefra.
Udformning
Som man også kender det fra bl.a. Brasilien, så udtrykker folkekulturernes instrumenter, deres udøveres livssituationer. Og med udbredt fattigdom i Brasilien og i Spanien giver det sig udtryk i, at instrumenterne er lavet af det, man nu lige har. En vigtig pointe her er, at dyre “professionelle” instrumenter er ikke nødvendigvis bedre, end dem, børnene har lavet af blik og plastik på gaden. Traditionelt er panderoen lavet af gedeskind spændt ud over en stiv firkantet træramme. Der ilægges kikærter som resonatorer, og nogle gange bindes der også bjælder inden i trommen. I galleriet herunder er der en video, hvor man kan se en ægte pandero cuadrado blive til i Peñaparda
I denne version har jeg, efter Borjas anvisninger, hurtigt bygget en ramme af noget gammelt fodpanel sat sammen med vinkler. Og så har jeg beklædt den med klar pakketape som skind. I mangel på kikærter kom der hasselnødder i. Stikken er enden af skaftet en gammel grensaks.
Dette er min første, men helt sikker ikke min sidste pandero cuadrado. For hvad sker der, hvis jeg bruger andet tape? Eller flere lag? eller spænder renonatorfjedre indeni? Eller monterer dæmperringe? Der er meget at prøve af.
